Categories IT-nyheder

Linkbuilding – sådan foregår det

Du kender det måske. Du har lavet din egen hjemmeside, men der er ingen trafik. Der er få til ingen besøgende, og dit arbejde på hjemmesiden virker spildt. Måske har du delt din hjemmeside på de sociale medier og bedt venner og familie om at gøre det samme. Men lige lidt hjælper det.
Der er dog flere ting, du kan gøre for at skabe mere trafik på din website. Noget af det vigtigste man kan gøre for at skabe trafik, er at få en bedre placering på brugersøgninger. Og hvordan gør man så det? Man bruger et værktøj kaldet ”linkbuilding”.

Hvad er linkbuilding?

Men hvad er linkbuilding så egentlig? Linkbuilding er et af de mange underliggende aspekter indenfor SEO. SEO – oversat til dansk – betyder søgemaskineoptimering, og det er de processer man gennemgår, for at optimere sin hjemmeside, så den rangerer højt på relevante søgninger. Målet er at få sin hjemmeside til at placere højere end de konkurrerende sider og derved skabe mere trafik på siden. Linkbuilding handler overordnet om at skabe links til og fra egen hjemmeside. Det kan deles op i tre kategorier; ekstern, intern og udgående linkbuilding.  Man skal altid huske på, at når man forsøger at skabe links både fra og til egen hjemmeside, så skal det være relevante links. Vær opmærksom på hvem dit nuværende og ønskede publikum er, og hav det i mente når du laver et samarbejde med en anden hjemmeside.
Lyder dette spændende, så kan du med fordel læse mere om linkbuilding.

Linkbuilding i 2018 – sådan gør du

Linkbuilding er ikke nogen ny videnskab. Det fandtes før årtusindskiftet, og det har sidenhen været en populært anvendt teknik til at skabe trafik på hjemmesider. Vi skriver i dag 2018, og det gælder om at være med på moden, hvis man vil være så effektiv som muligt med sin linkbuilding.
Så hvordan gør man det?
Vores dagligdag har de sidste mange år været spækket med sociale medier. Og det er derfor ingen overraskelse, at de kan spille en stor rolle i nutidens linkbuilding. Én god strategi kan være at oprette et samarbejde med en kendt og relevant person. Hvad enten det er en blogger, eller en såkaldt ”influencer” med mange følgere på sociale medier, så kan det hjælpe med at skabe trafik. Du kan endda forsøge dig med et gæsteoplæg på en populær blog, og på denne måde får du let adgang til de mange følgere, der læser bloggen dagligt. En anden strategi er at nævne de såkaldte ”influencers” i dine egne artikler eller oplæg, da disse tekster ofte lokker interesserede læsere til. Det er også muligt at undersøge populære blogs indenfor dit arbejdsområde, og lede efter links der ikke længere virker. På denne måde kan du gøre ejeren opmærksom på dette, og eventuelt tilbyde dem en artikel eller indlæg der kan erstatte linket.
Ligegyldig hvilken metode du bruger, skal du dog altid være opmærksom på, at kvalitet spiller en større rolle end kvantitet. Én fantastisk skrevet tekst er langt mere værd end 10 middelmådige tekster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *