Categories Økonomi

Sådan holder du bilen sund

Ligesom din egen krop holder bilen længere, hvis den lever et sundt liv. Du har brug for sund mad og motion, den har brug for overvågenhed og en kærlig hånd. Desværre har bilen ikke, som du har, evnen til at passe på sig selv, så det bliver ejerens ansvar. Det er dog ikke kun for at være flink over for din standhaftige tjener, men også for at gøre dit liv nemmere og uden bekymring. En ødelagt bil kan nemlig betyde knusende irritation og en ødelagt hverdag. Hvis bilen ender med at gå helt ned, står et potentielt serviceeftersyn altid klar til at genoplive eller reparere bilens korpus. Prisen på et serviceeftersyn er ikke specielt højt, hvis man ser på dets effektivitet og hjælpen, men der er ting, du selv kan gøre, for at holde bilen i god stand og væk fra operationsbordet.

Gode råd til at opretholde bilens ve og vel

  1. Hold et vågent øje med bilen. Tjek regelmæssigt for eventuelle fejl eller skader, så du kan fange dem inden de udvikler sig til noget alvorligt. Det kunne f.eks. være: Tjek for revner i vinduesviskerne, tjek for rust, tjek for stenslag, tjek for huller i lakken.
  2. Gør rent. Skidt og snavs kan hurtigt sætte sig fast, så sørg for at få kørt i vaskehal. Gør også andre dele af bilen rent, som sæderne (især hvis læder) og kabinen generelt.
  3. Kør ordentligt. Det er sjovere at give den gas ude på landevejene, men det tager også på bilen i længden. Selv de små ting, som at køre stille og roligt i starten af din køretur indtil motoren er varm, kan hjælpe på bilens holdbarhed.
  4. Vær ikke bange for reparationer eller eftersyn. Det koster penge og tager tid, men det er trods alt billigere end, hvis bilen fuldstændig giver op pga. forsømmelighed.